Fra fængsel til Frihed.

En kort historie om en EX JV’ers fortid.

Jeg hedder Preben. Jeg er født i ‘80 i Grønland. Jeg er efternøleren. Jeg har fået at vide at der er ca 10 års tid mellem mig og min yngste storebror. Jeg levede i en beskyttet blomme. Vi boede ca 1 km udenfor byen, så jeg havde ikke særligt meget omgang med jævnaldrende. Mine to brødre rendte meget sammen, og jeg måtte derfor klare mig selv. Det betød at jeg i dag er en enspænder og har det bedst i mit eget selskab. Det betød også at jeg, et eller andet sted, blev vant til at jeg selv måtte finde mine svar. Forældrenes yndlingsreplik til mine spørgsmål var: “slå det op”, med reference til min fars 38-binds leksikon. Så der gik mange timer med at læse om alt muligt og umuligt, og med at følge krydshenvisningerne.

Skolen var en helt anden sag. Jeg blev mobbet meget. Jeg er af dansk afstamning i Grønland. Jeg var JV’er. Jeg var fysisk svag, da jeg ikke gik til sport eller trænede. Og jeg kunne ikke sproget. Hver især en god nok grund til mobning. Tilsammen gav de bare den perfekte storm af mobning. Til et skuespil i en af de små klasser, skulle vi lave “de 3 musketerer”. Jeg fik en mindre rolle, da mine forældre ikke ville have at jeg måtte have noget med sværd og våben at gøre(!). Jeg skulle ellers have været en af musketererne. Øv.

Som 16-årig flyttede jeg hjemmefra. Jeg skulle uddanne mig videre, og der var ikke nogen muligheder i Sydgrønland, så jeg måtte til Nuuk. Nu skulle man tro at ens trosfæller glædeligt ville tilbyde logi til en ung og letpåvirkelig sjæl fra en anden menighed, men nej. Jeg måtte bo på kollegie. Sammen med mange andre verdslige personer der teste min tro. mine forældre var bekymrede. Jeg havde aftale med en familie om tirsdagen. Jeg kom ud til dem og spiste med og var med til mødet bagefter. Konen lærte mig at stryge mit mødetøj. Jeg nød det faktisk. Jeg havde lært noget og jeg var god til det. I al den tid jeg var i JV, strøg jeg selv min skjorte, slipset, bukser og jakken. Jeg var stolt af pressefolderne. De var så skarpe. Om onsdagen havde jeg en anden aftale med et andet ægtepar. Nogle venner af min familie, og deres søn klingede jeg ret godt med i starten. Jeg spiste med og vi forberedte os til torsdagsmødet. Sønnen begyndte på et tidspunkt at prale med hans anlæg der var flere tusinde kroner værd.

Der begyndte det at dæmre for mig. Der var andre unge på min alder der pralede med deres statussymboler. Cyklen der kostede en formue og computeren der var den kraftigste der kunne købes for penge. Æblet falder ikke langt fra stammen. Den familie jeg var hos om tirsdagen skulle lige fejre deres nye B&O surround anlæg til 55.000 kroner. En anden familie havde købt en ny båd og jeg skulle med på jagt for at indvie den. Langsomt begyndte facaden at krakelere. Der var ingen af mine jævnaldrende der ville tilbringe tid med mig, for jeg var åbenbart ikke i den rigtige sociale klasse.

De eneste der var ægte, var dem jeg boede på kollegie med. En ven som jeg har kontakt til idag, gav mig på et tidspunkt en flaske whisky. Han sagde at han godt vidste at jeg var JV’er og ikke måtte få fødselsdagsgaver, men dette var bare en almindelig gave på en ganske almindelig 4 marts. Samme aften delte vi den flaske. Jeg lagde mærke til at dem der ikke var JV’er bedømte mig kun på min personlighed og opførsel. Jeg begyndte at feste med dem og gå i byen. Jeg fik tilnavnet “Jerusalem”. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne lide det. Jeg fik en del venner i nattelivet, og jeg kunne altid finde nogen at drikke en øl med og grine med. Så begyndte dobbeltlivet. Fest om fredagen og banke-på-dørene om lørdagen (med tømmermænd).

Jeg blev færdig med min uddannelse og valgte at flytte til Julianehåb for at læse videre. Mine forældre var ikke glade. De mente at nu havde jeg jo en uddannelse, så jeg kunne klare mig selv. Jeg burde jo bare få et job, slå mig ned og begynde at forkynde noget mere. Jeg tog uddannelsen. Med den begrundelse at det “kun” var 2,5 år mere, at jeg kom tættere på dem igen, og at jeg var i en mindre by, med færre fristelser. De gik modvilligt med på ideen. Mine forældre var bekymrede for min økonomi, så jeg kvitterede med at få et bijob i den lokale Brugs. Velkommen til butikslivet. Nu var jeg selvkørende. De kunne ikke stoppe mig.

Det meste af det passede også, bortset fra “færre fristelser”-delen. Jeg havde set den anden side og snust til den og det passer hvad man siger. Græsset ER grønnere på den anden side. Jeg drak lige så meget og lige så tit som jeg plejede. Ny by, nye venner, både indenfor og udenfor. De ældste havde en mistanke om at jeg havde nogle ting jeg kæmpede med, hvis jeg ønskede at blive indenfor JV. Drikkeriet og lidt der har med de naturlige tendenser at gøre. De vidste godt at jeg var lidt udfordret på de punkter, men der var ingen der tog en “far”-snak med mig. Den har jeg aldrig haft, nogensinde.

Men facaden krakelerede også her. Under en menighedsudflugt, hvor vi grillede, valgte jeg at tage min T-shirt af, og få lidt sol på overkroppen. Straks kom der en håndfuld nedsættende kommentarer om hvor bleg jeg var. “sluk lige for den højfjeldssol”, “hvem har ekstra solbriller?” og så videre. Det sårede mig lidt. Men jeg rystede det af mig.

Et par, hvor manden var ældste, holdt tirsdagsmødet. Efter et af møderne, og efter at børnene var sendt i seng, sad vi og hyggede lidt. Der blev snakket fodbold og alt muligt. Og den ældste sad og zappede tv. På et tidspunkt kom han til en kanal der viste Porno. Og i stedet for, hurtigt at zappe videre, lod han den blive hængende i ekstra lang tid. Og så kom nådestødet: “Nååh nej. Preben er jo ikke gift, så den slags må han slet ikke se. Ha-ha-ha” og så zappede han endelig videre. Jeg var gal. En ældste skal passe på sin menighed, og beskytte medlemmerne mod fristelser. Dette var jo det stik modsatte. Jeg tog mine ting og gik hjem. Skuffet.

TV2 kom forbi en sommer og gav koncert. Der var flere fra menigheden der deltog. Jeg var med sammen med flere fra min skole. På et tidspunkt er der en af pigerne der skal på toilettet og ud og ryge. Jeg gik med. Lidt frisk luft har aldrig skadet nogen. Hun spørger om jeg vil holde hendes smøg mens hun er på toilettet, så det gør jeg. Det kan vel ikke gøre nogen skade? Samme ældste som før, ser mig holde cigaretten og kommer hen til mig. “Du kommer i rigssalen i morgen kl 10. Du ved godt man ikke må ryge som JV’er” Han ville ikke tro på mig, at jeg bare holdt den. Jeg var lidt ligeglad. Jeg festede videre den aften og ud på natten. Det var jo fredag.

Lørdag formiddag. Jeg kommer ind i rigssalen og der sidder de obligatoriske 3 ældste i deres pæneste tøj, med bibler i hænderne. Vi beder en bøn, og de fortæller lidt om hvorfor jeg er der. De fortæller at de har set mig drikke og ryge. Og at det er i strid med bibelens lære om at holde sin sjæl ren. Jeg benægter at have røget ( den aften, ihverfald) og holder fast i at jeg kun holdt den for en anden. De spørger så ind til hvor meget jeg havde drukket. Det har jeg jo ikke nægtet. Jeg sidder og tænker et par sekunder og bestemmer mig så for at være provokerende. For de har jo ligesom heller ikke været særligt søde ved mig, så nu kan de passende få af egen skuffe. Jeg svarer at hvis de vil vide hvor meget jeg har drukket er de nødt til at præcisere det lidt. Mente de til for-festen, koncerten, byturen, efterfesten eller hele aftenen til sammen? Jeg kan ikke svare hvis ikke de kan finde ud af at stille bedre spørgsmål. De bliver tavse og målløse. Jeg fortsætter: “Skal vi ikke gøre det her nemt? Jeg går udenfor døren. I snakker lidt sammen og jeg kommer ind og får at vide at jeg er udstødt. Og så er vi færdige om ca 10 minutter?”. Og så gik jeg udenfor døren. Og jeg blev kaldt ind. De havde under Guds vejledning drøftet min fremtid i JV og fundet at min livsstil, ikke kunne forenes med troen. Jeg er derfor udstødt og det vil blive annonceret på næste møde. Jeg havde 14 dage til at klage, hvis jeg skulle få lyst.

På vej ud af døren til rigssalen, ringede jeg mine venner op, for at høre om der var nogle der havde kræfter til en fest mere.

Jeg er fri.

Tags: , , , , ,
Top
%d bloggers like this: